OK
X
lehămetuit, -ă
Parte de vorbire:
adj. (reg.)
Etimologie: (v. lehămetui)
1.
plictisit.
2.
dezgustat.
3.
(var.)
(reg.)
lehămetit,
(reg.)
lehemetuit.
declinat (ca direcție)
Parte de vorbire:
Traducere
Etimologie:
1.
LAT
declinatus
2.
FR
decliné;
défléchi
3.
EN
declinate;
bent
downward
4.
DE
deklinat;
niedergebogen;
schräg,
abwärts
geneigt;
geneigt;
gebeugt;
niedergebeugt
5.
RU
склоненный;
нaклоненный
6.
HU
lehajló,
ferdén
lehajló
decojit
Parte de vorbire:
Traducere
Etimologie:
1.
LAT
ecorticatus
2.
FR
décortiqué;
sans
écorce
3.
EN
ecorticate;
barkless
4.
DE
unberindet;
rindenlos
5.
RU
без
коры
6.
HU
kéregtelen,
lehántott
decorticat
Parte de vorbire:
Traducere
Etimologie:
1.
LAT
decorticatus
2.
FR
décortiqué;
écorcé
3.
EN
decorticated;
barkless
4.
DE
entrindet
5.
RU
лишенный
коры
6.
HU
lehántott
deflect; reclinat
Parte de vorbire:
Traducere
Etimologie:
1.
LAT
deflexus
2.
FR
défléchi;
récliné
3.
EN
deflexed;
deflected;
abruptly
turned
downwards
4.
DE
abgebogen;
zurückgeschlagen;
herabgebogen;
niedergebogen;
abwärts
gebogen
5.
RU
поrнутый;
отоrнутый;
нarнутый;
зarнутый
вниз
6.
HU
legörbült;
kifelé
görbült,
lehajló
înclinat
Parte de vorbire:
Traducere
Etimologie:
1.
LAT
inclinatus;
pronus
2.
FR
incliné;
penché
3.
EN
sloping;
declivate;
declivous;
inclined
4.
DE
geneigt;
gebeugt
5.
RU
нaклонный;
нaклонённый
6.
HU
lejtős,
hajlított,
lehajló
lehămetuit, -ă
Parte de vorbire:
adj. (reg.)
Etimologie: (v. lehămetui)
1.
plictisit.
2.
dezgustat.
3.
(var.)
(reg.)
lehămetit,
(reg.)
lehemetuit.